Ammevejledning &
ammebesøg
Professionel ammevejledning hos IBCLC®-certificeret jordemoder — på klinikken eller hjemme hos jer.
Få professionel og individuelt tilpasset ammevejledning hos en erfaren IBCLC®-certificeret ammevejleder. Uanset om du ammer, kombinerer amning og flaske eller udelukkende giver flaske, får du vejledning, der tager udgangspunkt i netop dig, dit barn og jeres behov.Jeg har arbejdet med amning siden 2014, er uddannet ammekonsulent ved Kompetencecenter for Amning, og er IBCLC certificeret ammevejleder. Derudover har jeg efteruddannelse i vurdering af mundmotorik og stramt tungebånd fra Funktionel Terapi.
Jeg tilbyder ammevejledning i min klinik i Aalborg samt ammebesøg i hjemmet i hele Nordjylland og Midtjylland. Jeg hjælper familier fra blandt andet Aalborg, Nibe, Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Hobro, Skive, Viborg, Randers og omegn.
Få den hjælp og støtte, du har brug for
Mange forældre oplever at stå alene med deres ammeudfordringer. Nogle føler sig ikke hørt eller tilstrækkeligt hjulpet, mens andre modtager modsatrettede råd fra forskellige fagpersoner, familie eller sociale medier. Det kan skabe usikkerhed, frustration og tvivl om, hvilken vej man skal gå.Hvis din mavefornemmelse fortæller dig at noget ikke er helt som det skal være, har du sikkert ret - også selvom andre siger at “alt ser fint ud”.
Mit mål er at være den røde tråd i jeres ammeforløb. Jeg ønsker at skabe ro, overblik og tryghed, så I ikke står alene med svære beslutninger eller udfordringer undervejs.
Jeg følger familier gennem hele ammerejsen – fra de første amninger med den nyfødte på få timer eller dage til vejledning omkring amning af større børn og eventuelt ammestop. Uanset hvor I befinder jer i forløbet, møder jeg jer med faglighed, respekt og løsninger, der passer til netop jeres familie.
Tryg og effektiv hjælp til alle ammeproblematikker - også når andre siger ‘at det ser fint ud’
Jeg har beskæftiget mig med amning siden 2010, har arbejdet på Aalborg sygehus barselsafdelinger i 9 år, og har gennemført den internationalt anerkendte efteruddannelse i amning, det betyder jeg må kalde mig ‘IBCLC’. Jeg har set det meste hvad angår ammeudfordringer. Mange gange. Og jeg ved hvilke løsninger der virker.Som IBCLC®-certificeret ammevejleder har jeg omfattende erfaring med både almindelige og komplekse ammeproblematikker. Jeg tilbyder evidensbaseret vejledning og skræddersyr løsninger og forløb til jer.Jeg arbejder ikke med onesize-modeller til mennesker.
Amning og flaskegivning kan være forbundet med mange spørgsmål og udfordringer. Nogle oplever mindre problemer, mens andre står med mere komplekse forløb. Ingen udfordring er for stor eller for lille, og du er velkommen, uanset hvor i dit forløb du befinder dig.
Jeg hjælper blandt andet med:
- Sår og smerter ved amning
- Klemt eller ‘læbestiftsformet’ brystvorte
- Mistanke om stramt tungebånd eller læbebånd
- Lav mælkeproduktion eller overproduktion
- Udfordringer ift. vægtøgning eller vægttab
- Ønske om variation af ammestillinger
- Brystbetændelse, svamp og Raynauds syndrom
- Uro, frustration eller gråd ved brystet
- Supplering med flaske og modermælkserstatning, og udtrapningsplan
- Plan for udmalkning og brug af brystpumpe
- Kliklyde under amning
- Refluks og luft i maven relateret til amning
- Udtrapning af ammebrik
- Kombination af amning og flaske
- Flaskevejledning, valg af sutteflaske og flasketeknik herunder paced bottle feeding
- Ammestop og nedtrapning af amning, eller natamning
Jeg vejleder desuden i forskellige suppleringsmetoder, herunder SNS (Supplemental Nursing System), fingerfeeding og andre metoder til at sikre, at barnet får den nødvendige ernæring samtidig med, at amningen understøttes bedst muligt.
Grundig vurdering af amning, mundmotorik og tungebånd
Som en naturlig del af konsultationen foretager jeg en grundig vurdering af både amningen og barnets mundmotorik.
Jeg undersøger blandt andet barnets sutteteknik, mundmotorik og bevægelighed i mund og tunge. Ved behov vurderer jeg også, om der kan være tegn på stramt tungebånd, som kan påvirke amning, flaskegivning eller barnets evne til at skabe et effektivt vakuum.
Formålet er at få et samlet billede af de faktorer, der kan påvirke jeres forløb, så vi sammen kan lægge en plan, der giver mening for jer.
Jeg forholder mig til barnets krop og eventuelle spændinger med betydning for amning og trivsel, og samarbejder med nogle af Nordjyllands mest erfarne børnekropsbehandlere og andre relevante fagpersoner. Hvis der er behov for tværfaglig støtte, hjælper jeg med at koordinere og følge jeres forløb helt til dørs.
Ammevejledning i klinik eller hjemme hos jer
Du kan vælge den løsning, der passer bedst til jeres behov.
I klinikken i Aalborg tilbyder jeg blandt andet:
- Ammevejledning
- Flaskekonsultation
- Lynkonsultation
- Mundmotorisk undersøgelse
Ved hjemmebesøg afsættes der altid op til 2 timer, så der er god tid til observation, undersøgelse, vejledning og spørgsmål i trygge rammer hjemme hos jer.
Derfor vælger familier ammevejledning hos mig
Når du booker en ammekonsultation hos mig, får du:
✔ Grundig og fagligt funderet vejledning af erfaren IBCLC-certificeret ammevejleder
✔ Grundig mundmotorisk undersøgelse af dit barn, herunder vurdering af sutteteknik, mundfunktion og eventuelle tegn på stramt tungebånd
✔ Individuel vurdering af dig og dit barns situation
✔ Skriftlig plan med konkrete anbefalinger og næste skridt
✔ Relevant informationsmateriale og redskaber tilpasset jeres behov
✔ Opfølgning og løbende sparring efter aftale
✔ Fokus på løsninger, der passer til jeres familie, ønsker og hverdag
Mit mål er ikke blot at løse den aktuelle udfordring, men at sikre, at I føler jer trygge, velinformerede og godt støttet gennem hele forløbet.
Book ammevejledning i Aalborg, Nordjylland eller Midtjylland
Ønsker du ammevejledning i klinikken i Aalborg, kan du booke online.
Ønsker du et ammebesøg i hjemmet, kan du booke en ledig tid online eller kontakte mig via sms på 61 78 60 07. Jeg kan ofte besøge jer med kort varsel.
Er du i tvivl om, hvilken konsultation der passer bedst til jeres behov, er du altid velkommen til at ringe eller sende en sms, så finder vi den rette løsning sammen.
Klar til at
booke en tid?
Book direkte i mit bookingsystem — nemt, hurtigt og uden venteliste.