Jeg tilbyder Gravidmassage Akupunktur Modningsbehandling Individuel fødselsforberedelse Rebozo Hindeløsning Jordemoderkonsultation Mor-massage Mødregruppemassage Efterfødselssamtale Ammevejledning (oversigt) Ammevejledning på klinik Ammebesøg hjemme Telefon / online Vurdering af tungebånd ASMR-behandling Gavekort Hold og events Om mig Priser og tilskud Kontakt Book en tid →
Ammevejledning · Hjemmebesøg · Nordjylland & Midtjylland

Ammebesøg
hjemme hos jer

Professionel ammevejledning der, hvor I er — i hele Nordjylland og Midtjylland.

Ammevejledning hjemme hos jer

Når amningen ikke fungerer, som I havde håbet, kan det være svært at overskue endnu en ting på to-do-listen. Måske er I stadig i den første tid efter fødslen, måske er søvnen sparsom, eller måske fylder ammeudfordringerne så meget, at det føles uoverskueligt at skulle pakke bilen og komme ud ad døren.

Med et ammebesøg kommer hjælpen til jer, og vi kigger på amningen dér hvor den foregår til dagligt; i sofaen, sengen eller den gode lænestol. Med jeres amme-grej omkring jer.

Jeg tilbyder ammevejledning i hjemmet i hele Nordjylland og Midtjylland, så I kan få kvalificeret hjælp i trygge og velkendte omgivelser. Her tager vi udgangspunkt i jeres hverdag, jeres barn og de udfordringer, der fylder hos jer lige nu.

Som jordemoder og IBCLC-certificeret ammevejleder har jeg specialiseret viden om amning og spædbørns ernæring. Derudover har jeg efteruddannelse inden for vurdering af stramt tungebånd og barnets mundmotorik, hvilket ofte er en vigtig del af udredningen ved ammeudfordringer.

God tid til at finde årsagen til udfordringerne

Ved et ammebesøg afsættes der altid op til 2 timer.

Det giver os mulighed for både at tale grundigt om jeres situation, observere en amning eller flaskegivning, undersøge barnet ved behov og sammen lægge en plan for det videre forløb.

Når jeg kommer på besøg følger vi barnets rytme ift. søvn og spisning. I skal ikke tilrettelægge lur eller måltider, men bare følge barnets behov.Det lykkes altid at finde en naturlig anledning til at observere en amning eller et måltid under besøget.

Der er tid og plads til både amning, bleskift, trøst, søskende, husdyr og alt det, der naturligt opstår i en hverdag med en baby.

Lad endelig også opvasken og nullermændene ligge. Jeg har kun jer og jeres barn for øje, og husker levende hvordan tiden med en lille ny var.

Hvad kan et ammebesøg hjælpe med?

Et ammebesøg kan være relevant, hvis I oplever:

  • Smerter eller sår ved amning
  • Mistanke om stramt tungebånd
  • Lav mælkeproduktion eller overproduktion
  • Uro, frustration eller gråd ved brystet
  • Kliklyde under amning
  • Refluks eller meget luft i maven
  • Utilstrækkelig vægtøgning
  • Udfordringer med flaske eller kombination af amning og flaske
  • Behov for udmalkning eller brug af brystpumpe
  • Udtrapning af ammebrik
  • Ammestop
  • Mundmotoriske udfordringer, som fx. stramt tungebånd eller læbebånd
  • Spændinger i barnets krop som forstyrrer sutteteknikken

Ved behov foretager jeg en grundig mundmotorisk vurdering, herunder vurdering af barnets sutteteknik, mundfunktion og eventuelle tegn på stramt tungebånd.Jeg er rutineret og specialuddannet i at diagnostisere alle typer af stramme orale bånd og også i at vejlede i hvordan man forholder sig før, under og efter et eventuelt klip.

En plan og en rød tråd gennem forløbet

Mit mål er ikke blot at give gode råd her og nu, men at hjælpe jer med at forstå, hvad der ligger bag udfordringerne, og hvordan I kommer videre.Mange familier oplever at få mange forskellige råd fra forskellige fagpersoner. Jeg vil gerne være den røde tråd gennem jeres forløb, så I ikke står alene med at finde rundt i modstridende anbefalinger og usikkerhed.

Inden besøget er slut, har vi derfor altid:

  • Talt grundigt om jeres situation og bekymringer
  • Observeret amning eller flaskegivning i praksis
  • Lavet relevante justeringer omkring amningen
  • Prøvet og øvet nye teknikker
  • Undersøgt barnet ved behov
  • Lagt en konkret plan tilpasset jeres familie
  • Aftalt, hvordan og hvornår vi følger op

Efter et ammebesøg er det altid muligt at kontakte mig for sparring, spørgsmål og opfølgning på telefon, sms eller mail. Jeg skal nok sige til når/ hvis det er nødvendigt med en fysisk konsultation til opfølgning.

Ammebesøg i hele Nordjylland og Midtjylland

Jeg tilbyder ammebesøg i hele Nordjylland og Midtjylland, herunder Aalborg, Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Hobro, Skørping, Støvring, Skive, Viborg, Randers og omegn.

Er du i tvivl om, hvorvidt jeg kører til dit område, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Kørselstillæg:

Kørsel Indenfor 15 km fra Aalborg C: 100 kr.

15-29 km fra Aalborg C: 150 kr.

Over 30 km fra Aalborg C: 225 kr.

Alle besøg efter kl. 16 og i weekend- og helligdage + 25%

1.800 kr.
2 timer + kørselstillæg
Kørselstillæg: 100–250 kr. afhængigt af afstand fra Aalborg. Se priser og tillæg →
Tilskud fra Sygeforsikringen Danmark: Er du medlem, gives der tilskud til behandlingen. Se aktuelle tilskudssatser på Sygeforsikringen Danmarks hjemmeside.

Klar til at
booke en tid?

Book direkte i mit bookingsystem — nemt, hurtigt og uden venteliste.